5 min. læsning

Melatonin og dosering: Det skal du afklare med lægen

Melatonin og dosering: Det skal du afklare med lægen

Melatonin bruges som lægemiddel ved bestemte søvnproblemer. Dosis og tidspunkt afhænger af det konkrete præparat og behandlingsformålet. Denne guide forklarer, hvad du bør afklare med lægen eller apoteket, før du bruger melatonin eller ændrer behandlingen.

Dosering kræver lægelig vurdering

Melatonin er receptpligtig medicin i Danmark. Dosis og tidspunkt afhænger af det konkrete præparat, årsagen til behandlingen og lægens vurdering. Følg lægens ordination og præparatets indlægsseddel.

EU’s sundhedsanprisninger om melatonin er betingelser for bestemte udsagn om fødevarer. De er ikke en fælles doseringsanbefaling til alle voksne og giver ikke i sig selv tilladelse til salg som kosttilskud i Danmark.

Dosisintervaller på markedet versus hvad studier viser

Hvis du besøger en amerikansk onlinebutik eller et dansk helsekostfirma, vil du typisk finde melatonin-produkter i doser på 3 mg, 5 mg og op til 10 mg. Disse doser er ikke baseret på videnskabelig evidens for optimal effekt – de afspejler markedslogik og konkurrence om at tilbyde ‘mere for pengene’.

En meta-analyse publiceret i Journal of Sleep Research, som sammenlignede doseringer fra 0,3 mg til 10 mg, fandt ingen statistisk signifikant forskel i søvnlatensindfald (den tid det tager at falde i søvn) mellem de laveste og højeste doser hos raske voksne med jetlag eller mild insomni. Faktisk fandt flere studier, at 0,5 mg var mere effektivt end 3 mg, sandsynligvis fordi den højere dosis forskyder det interne ur mere end ønsket.

Et centralt studie fra MIT, ledet af professor Richard Wurtman, der opdagede melatonins rolle i søvnregulering, konkluderede, at den farmakologisk aktive dosis er 0,3 mg, og at doser på 3 mg eller mere resulterer i blodniveauer 10-40 gange over det fysiologiske niveau. Disse suprafysiologiske niveauer er associeret med øget søvnighed om morgenen, kognitive bivirkninger og potentiel interferens med den endogene hormonproduktion over tid.

Melatonin til børn

Brug af melatonin til børn kræver særlig forsigtighed og lægelig vurdering. Der findes EU-godkendte præparater til bestemte grupper af børn og unge. Aldersgrænsen på 55 år gælder Circadins voksenindikation og er ikke en generel aldersgrænse for melatonin. Godkendelserne til børn omfatter bestemte diagnoser og aldersgrupper, når søvnhygiejniske tiltag ikke har været tilstrækkelige.

For børn med ADHD, autisme eller visse neurogenetiske lidelser kan en læge i bestemte tilfælde vælge melatonin, hvis søvnproblemerne fortsætter trods tiltag til bedre søvnvaner. Gode søvnvaner, som faste sengetider, er derfor et vigtigt første skridt. Startdosis og tidspunkt afhænger af præparatet, diagnosen og barnets situation; der findes ikke én startdosis, som gælder for alle børn. Lægen fastlægger behandlingen og følger virkningen og eventuelle bivirkninger.

Forældre bør aldrig give børn melatonin baseret på selv-research alene. Søvnproblemer hos børn har ofte adfærdsmæssige årsager, der kræver anden intervention. En pædiatrisk læge bør altid konsulteres, og dosis bør være den lavest mulige i kortest mulig tid. Langtidseffekterne af melatonin på børns hormonudvikling er stadig ikke fuldt klarlagte.

Melatonin ved jetlag

Nogle melatoninpræparater anvendes til kortvarig behandling af jetlag hos voksne. Tal med lægen eller apoteket om, hvorvidt behandlingen er relevant for dig, og følg ordinationen og indlægssedlen for dit præparat.

Denne artikel angiver ikke et fælles doseringsforløb før eller efter afrejse. Se lægemiddeloplysninger om melatonin på sundhed.dk.

Tidspunktet afhænger af præparatet

Der findes ikke ét indtagelsestidspunkt, som passer til alle melatoninpræparater og alle behandlingsformål. Følg lægens ordination og indlægssedlen for netop det præparat, du har fået.

Spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl om tidspunkt, måltider eller anden medicin. Ændr ikke selv tidspunktet ud fra en generel regel på nettet.

Konsekvenser ved for høj dosis

For meget melatonin kan blandt andet give døsighed og andre bivirkninger. Hvis du har taget mere end den ordinerede dosis, skal du følge indlægssedlens råd og kontakte læge eller apotek hurtigst muligt. En højere dosis giver ikke nødvendigvis bedre søvn og kan medføre ubehagelige, søvnforstyrrende bivirkninger.

Næste-dag søvnighed er den hyppigste bivirkning ved doser over 1-2 mg. Melatonin har en halveringstid på 40-60 minutter, men ved høje doser forbliver der fysiologisk aktive mængder i blodbanen langt ind i morgentimerne, hvilket giver en ‘søvndrukkent’ fornemmelse, nedsat koncentrationsevne og reaktionsevne.

Intense eller levende drømme og mareridt er en anden hyppig klage. Høje melatoninkoncentrationer påvirker søvnarkitekturen, potentielt ved at forlænge REM-søvn, hvilket kan intensivere drømmeoplevelserne. Desorientering og kortvarig konfusion ved opvågning – søvninertia – er ligeledes mere udtalt efter høje doser.

Rebound-insomni er en mere alvorlig konsekvens ved langvarigt forbrug af høje doser. Kroppen kan nedjustere sine egne melatoninreceptorer som respons på vedvarende høj ekstern tilførsel, hvilket betyder, at du vil sove endnu dårligere, hvis du stopper med at tage melatonin. Dette er en god grund til at holde dosen lav og brug perioden kort.

Følg doseringen for dit konkrete præparat

Der findes ikke én dosis eller ét indtagelsestidspunkt, som passer til alle. Præparat, formulering, behandlingsformål og individuelle forhold har betydning.

Følg lægens ordination og indlægssedlen. Hvis behandlingen ikke hjælper, eller du oplever bivirkninger, skal du tale med lægen eller apoteket frem for selv at øge dosis.